|
IGANGVÆRENDE PROJEKTER
1. At rehabilitere Bibelen.
Projektets formål er at gøre Bibelen tilgængelig og læseværdig
for et stort antal mennesker, som i dag føler sig frastødt af den.
I århundreder er Bibelen blevet tildelt skurkens rolle. Kvinder har
lært, at de "bibelsk set" er andenrangs mennesker. Homo-, bi- og transseksuelle har fået at vide, at der ikke er plads til dem blandt
almindelige pæne troende i den kristne kirke. Igen argumenteres
der med henvisning til "Bibelen". Resultatet er ikke overraskende.
Millioner af åndeligt søgende mennesker i dag har svært ved—
eller nægter—at åbne en bibel. De betragter den som en kilde
til diskrimination, chikane og afvisning.
Situationen er tragisk, for Bibelen er blevet alvorligt misbrugt.
F.eks. lægger den originale skabelsesberetning på hebraisk ikke
op til, at kvinder er ringere end mænd. Tværtimod har både
mand og kvinde været en del af den oprindelige skabning,
som er et ikke kønsbestemt "jordvæsen".
På samme måde er det såkaldte syndefald snarere historien om,
hvordan ethvert menneske skal gennem en modningsproces,
hvorved man lærer at blive voksen og tage ansvaret for sit liv.
Sodoma og Gomorra handler ikke om homoseksualitet men om
den udsatte situation, indvandrere befinder sig i.
Den detaljerede forbudsliste mod incest i 3. Mos. kap. 18 omfatter
også en bestemmelse mod seksuelt samvær, ikke mellem mænd
men mellem mandlige pårørende (v. 22).
Den hårrejsende voldtægtsepisode i Dommerbogen 19–20 har
ingen homoseksuelle elementer. Den finder sted efter dødstrusler
mod den unge kvindes mand. Til gengæld har historien stærke
polemiske undertoner rettet mod kong Saul.
Bibelen er et enestående kunstværk, som indeholder en rigdom
af skatte, der venter på at blive udforsket. Det er rigtigt at der
skal tålmodighed og gåpåmod til for at kunne forstå store dele
af Bibelen. Til gengæld ligger belønningen dér, hvor regnbuen
ender. Bibelen rummer stof til at belyse alle menneskers
situation, ofte på særprægede og uventede måder.
2. Et spring ud i det uvisse.
At gennemføre et ph.d.-forløb har for mig været et spring ud i det
uvisse. Det har kostet store summer, men samtidig er jeg blevet
beriget i både akademisk og åndelig henseende. På denne lange
rejse i selskab med den hebraiske bibel har jeg oplevet en af de glædeligste overraskelser i hele mit liv: min kroniske tendens til depression er gået væk.
Jeg er overbevist om, at tusinder andre kan finde inspiration og
nye kræfter i den ældgamle diamant vi kalder Bibelen, når den
formidles på livsbekræftende vis. Det er ønsket om at henlede opmærksomheden på dette skatkammer, som ligger til grund
for mit fortsatte forskningsarbejde med den hebraiske bibel.
3. At offentliggøre en bog med en titel i retning af
"Har Bibelen noget at sige om homoseksualitet?"
Denne påtænkte bog bliver sandsynligvis en dansk udgave af en
bog på spansk, som udgives i 2011 hos et forlag i Costa Rica.
Titlen er:
Biblia y homosexualidad. ¿Se equivocaron los traductores?
En engelsk udgave forventes i 2012.
4. At formidle kernepunkterne i min forskning i
Det Gamle Testamente.
Jeg skriver artikler på dansk, engelsk og spansk:
(a) til akademiske tidsskrifter
(b) til andre publikationer med et bredere sigte.
5. At holde foredrag, workshops, seminarer og undervisning.
6. At fortsætte min sproglige granskning af nøgletekster
i den hebraiske bibel.
I forskningslitteraturen er en række bibeltekster kun sparsomt
belyst i sproglig henseende. Det gælder bl.a. skabelsesberetningen
i Første Mosebog kap. 1–3; den uklare episode i 1. Mos. kap. 9,
hvor Kam ser sin far Noas "nøgenhed"; forbudet i 3. Mos. 18,22
mod incest mellem mandlige pårørende; de "indviede" i 5. Mos.
23,18, samt morddramaet i Gibea, som skildres i
Dommerbogen 19–20.
Et lignende problem gør sig gældende for det hebraiske ord jada',
"at kende". På engelsk findes en humoristisk talemåde to know in
the biblical sense, som har seksuelle undertoner. Det samme udtryk
findes på spansk: conocer en el sentido bíblico. Når mange tror, at
det at "kende" har noget med sex at gøre, bygger det på en
ganske overfladisk tradition, der går tilbage til oldtiden. På klassisk
græsk kan man godt tillægge det at "kende" et seksuelt indhold.
Det er der derimod ikke belæg for, hverken filologisk eller litterært
set, på klassisk hebraisk. Det hebraiske jada' er snarere et
juridisk udtryk, hvorved "kende" kan forstås som "erkende",
"anerkende" og "vedkende sig".
Derudover skal det fremhæves, at de hebraiske termer, der
vedrører trolovelse, giftermål, ægteskab og sex
er et underbelyst område.
|
