| HOME |
| DANSK |
| ◊ BIBELEN |
| Artikler |
| Bibelforedrag |
| Bibelstudier |
| Ny bibelforskning |
| Sodoma og Gomorra |
| Henvisninger |
| ◊ SPROG |
| Oversættelse |
| Tolkning |
| Undervisning |
| ◊ POESI |
| Oversatte digte |
| Oversatte salmer |
| ◊ PERSONALIA |
| CV |
| Forfatterskab |
| Om mig selv |
| Kontakt |
|
Artikler |
|
|
|
Kjeld Renato Lings © |
|
De bibelske fortællere fremstiller deres patriarkalske hovedpersoner som lidende helte, der trues eller undertrykkes af byer, stammer eller folkeslag. Skurken er ikke en enkeltperson men en gruppe. Nutidens bibelfortolkere sætter fokus et andet sted. I vore dages bibelkommentarer er det ofte den patriarkalske helt der får tildelt skurkens rolle. Moderne læsere har det med at rette søgelyset mod enkeltpersoner og derefter skyde hele skylden på dem for de ulykker der bryder løs. Situationen er så udpræget at man med nogen ret kan betegne mødet mellem de bibelske fortællere og deres moderne læsere som et regulært kultursammenstød. Kollisionen mellem disse to referencerammer bliver ofte overset. Artiklen bringer en kort oversigt over nogle af de slående modsætninger mellem den bibelske fremstilling af helte og skurke og repræsentative eksempler på den moderne indfaldsvinkel. Materialet er righoldigt. I artiklen drøfter jeg nogle af de uheldige konsekvenser, som kultursammenstødet afstedkommer. Hvis de politiske, sociale, etniske og teologiske pointer som slås an mellem linjerne ikke decifreres, vil kvinder og homoseksuelle fortsat opleve de to bibelske beretninger som terrortekster. Uheldigvis er det netop ud fra en sådan negativ synsvinkel at Gibea og Sodoma tolkes i vor tid.
Efter min mening er det mere givende at gå i modsat retning. Hvis man vælger ikke at lade sig afskrække af de to beretningers vildskab og gransker dem tålmodigt og med vidåbne øjne, mister de efterhånden deres skræmmende kraft. I forlængelse heraf kan de bidrage med uventede brikker til forståelse af det brogede puslespil, der hedder menneskers levevilkår i bibelsk tid. Og ikke nok med det. Hvor mærkeligt det end kan lyde, kan disse velkendte gysere blive redskaber til frigørelse. Hvis de to fortællinger læses i lyset af postkolonial teologi, kan der drages betydningsfulde paralleller til den undertrykkelse som en række grupper har været underkastet i nyere tid, især de mange folkeslag og nationer som har været koloniseret. F.eks. var Sodoma en kanaanæisk by, og i store dele af den hebraiske bibel fremstilles kanaanæerne i et meget dårligt lys.
Den engelske originalartikel forekommer i: |
|
Artikel på engelsk skrevet 2006 Dansk resumé 2007 Dommerbogen 19–20 er en beretning som mange mennesker har svært ved at fordøje. Den brutalitet hvormed en ung, forsvarsløs kvinde bliver overfaldet, voldtaget og dødeligt såret er chokerende nok. Det bør dog ikke komme helt bag på nogen. I virkeligheden er brutaliteten bevidst indkodet i handlingskonstruktionen. Sådan som jeg læser tekst og kontekst, er denne beretning skrevet som et sviende angreb på Kong Saul, hans hjemby Gibea og hans stamme Benjamin. Fortælleren har sandsynligvis stået i Davids tjeneste, idet handlingsgangen tydeligvis er i Davids og hans stamme Judas favør i samme grad som den er rettet mod Saul. Desværre går den mest populære indfaldsvinkel til Gibea-dramaet ud på at læse det i samklang med Sodoma og Gomorra. Ganske vist har de to fortællinger en hel del tilfælles i deres problemstilling, men samtidig skal det understreges at selve ordlyden ikke er identisk, og fortællerne henvender sig til forskellige kredse. Et af de fælles aspekter, som i høj grad er underbelyst, er deres politiske karakter. Uheldigvis har moderne bibeloversættere en tendens til at afpolitisere handlingen i begge beretninger. Det opnås bl.a. ved at indskyde krydshenvisninger mellem Dommerbogen 19, 1. Mosebog 19 og 3. Mosebog 18,22 (20,13). I kraft af en sådan stilfærdig men effektiv fremgangsmåde bliver tre vidt forskellige tekster kædet sammen og optræder i samme seksuelle lys. Samtidig kappes de historiske rødder under Dom. 19–20 over. Den raffinerede og manipulerende politiske prosa i Gibea bliver plantet om i en 100% seksuel muldjord, hvorved beretningen kan bruges til at mistænkeliggøre seksuelle forhold mellem mænd. I nyere tid har feminister omfortolket Gibea-historien. Den mest kendte udlægning har nok Phyllis Trible æren for. Det er hende som har opfundet den rigtige betegnelse: terrortekst. Der er ingen tvivl om at feministisk bibeltolkning har tilført området ny inspiration. Samtidig skal det dog bemærkes, at teksten ikke dermed er sluppet fri af det jerngreb som den seksuelle udlægning af det hebraiske verbum jāda‘, "kende", efter mange århundreders forløb fortsat holder det fast i (19,22 + 25). Min artikel peger på nogle af de måder hvorpå efterbibelsk tradition har spredt forvirring blandt bibeloversættere. I min gennemgang sigter jeg efter tre mål: (1) at fremsætte en række lingvistiske argumenter for at jāda‘ bedre forstås ud fra et ikke-seksuelt perspektiv; (2) at påvise nogle af de forvrængninger som seksuelle gengivelser af jāda‘ afstedkommer; og (3) at foreslå en udlægning af Gibea-dramaet som baserer sig på den umiddelbare kontekst og den videre kontekst i Samuelsbøgerne (Saul) og 1. Mosebog (Abraham). De subtile sproglige nuancer i Dom. 19–20 gør det klart at den hebraiske fortæller har sans for at kommunikere litterært. To hebraiske verber i teksten udtrykker fysisk vold, nemlig ‘ānâ og ‘ālal (19,24–25; 20,5). I fællesskab beskriver de det seksuelle overfald med al ønskelig tydelighed. Derfor er der ingen gode lingvistiske grunde til at bruge jāda‘ i samme øjemed, hvilket fortælleren efter min mening heller ikke gør. Jāda‘ er i bund og grund neutralt og betyder under alle omstændigheder "kende", uanset hvor voldsomt det går til i den omkringliggende tekst. En ikke-seksuel tolkning af jāda‘ gør det muligt at nå frem til en bedre forståelse af en kunstfærdigt opbygget handling med stærke politiske undertoner.
Den engelske originalartikel forekommer i |
|
Vejen til Sodoma og Gomorra Siden januar 2007 bringes en artikelserie om Sodoma og Gomorra i Månedsbrevet, |
|
Min e-adresse er
|
