Kjeld Renato Lings ©

Mit liv i en nøddeskal

Jeg voksede op som en af de yngste i en større børneflok.
Mit barndomshjem var en landsbyskole i Vestjylland. Min far
var lærer og kirkesanger; min mor husmoder og organist.
Begge forældre var dybt engagerede i folkekirken og
Indre Mission.  

Som barn holdt jeg af at studere verdenskortet, læse, passe
dueslaget og strejfe om i mark, hede, mose og plantage. 
Musik har jeg altid været begejstret for. Jeg kan lide at synge
og spiller lidt guitar og klaver. Jeg er en stor ynder af 
barokmusik, folk, klassisk jazz og afroamerikansk gospel.

På universitetet læste jeg spansk sprog og litteratur. Desuden har jeg beskæftiget mig med diverse moderne sprog, klassiske sprog, indianske sprog og kulturer, dansk litteratur, voksenundervisning, filosofi, sociologi, oversættelse,
tolkning, kvækerstudier, teologi samt bibelfortolkning.

Som voksen har jeg rejst en hel del. Jeg har studeret eller arbejdet i en række europæiske lande, hovedsagelig Spanien, England, Belgien, Frankrig, Sverige, Tyskland og Norge.  Hinsides dammen har jeg opholdt mig længst i Costa Rica, Cuba, Mexico, Canada og USA. 

Mine unge år var præget af dyb melankoli. Helt fra
puberteten anede jeg ikke hvad jeg skulle stille op med mine homoseksuelle følelser og holdt dem helt for mig selv. I de år skulle man være forsigtig med at tale om den slags, og det
forstod jeg instinktivt. Da jeg var 18 ville jeg gerne af med usikkerhed og depression. Jeg talte med en læge som henviste mig til en psykiater. Den "hjælp" jeg modtog var en
opfordring til at være tålmodig og vente, indtil mine
forelskelser i drenge og mænd gik over.

I 22-års alderen meldte jeg mig ind i Vennernes Religiøse Samfund (Kvækerne). Som 24-årig spanskstuderende slog det mig at den påtvungne ventetid ikke havde virket. Jeg var stadigvæk betaget af mandlig skønhed og charme, og mine forelskelser gik ikke over. Heldigvis traf jeg en udmærket kvindelig psykolog som hjalp mig med endelig at komme ud af det åndelige fængsel man kalder "skabet". Derefter kunne jeg  acceptere mig selv som et seksuelt væsen skabt af Gud.

 Den anden helt store udfordring i mit liv kom jeg ud for som
43-årig. Ganske uforberedt blev jeg kastet ud i en dyb midtvejskrise. Jeg sank langsomt men sikkert ned i en 
afgrund, og i flere måneder blev det kun værre. En morgen kunne jeg ikke mere. I angst og fortvivlelse bad jeg Gud om at tage mig ved hånden og vise mig vej ud af den mørke, truende tunnel jeg sad indespærret i.

 Svaret kom på tredjedagen, en lørdag sidst på vinteren, i form af mit livs største oplevelse. Ad forskellige veje kom tre  velkendte bibelpassager mig i møde og kastede lys over mit liv på en ny og stærk måde: Mt 25, 14–30; 4. Mos. 6, 24–26;
Lk 5, 18–26. Sidst på dagen overværede jeg i den lokale kirke
en smuk aftensang. Den indeholdt en velsignelse der gav mig fred i hjertet. På vej hjem hørte jeg pludselig Jesus sige nogle helbredende ord direkte henvendt til mig. Virkningen var
stærk. På få timer  forsvandt min knugende dødsfrygt som
dug for solen sammen med alle fysiske krisesymptomer. Jeg
kan kun beskrive det som et mirakel. I løbet af de
efterfølgende timer og dage gik det op for mig hvad begrebet nåde indebærer. Gud være lovet.

Mit forhold til kristendommen er økumenisk i bred forstand. 
Min forskning i den hebraiske bibel (Gl. Testamente) har
lært mig at der er tale om et enestående litterært og åndeligt kunstværk.  Det er forståeligt at mennesker fortsat fængsles
af dens rigdom efter så mange århundreders forløb. For
mig er hver arbejdsdag med Bibelen en glæde, og lysten til at dele ud af de skatte jeg støder på undervejs er konstant. 

Om mig selv